​​I 1160’erne kom cisterciensermunke fra Clairvaux til Sorø efter først at have været i Esrum. De slog sig ned i et miljø præget af landets stormænd, som støttede klostret. Sorø blev dermed et centrum for den aristokratiske kristendom, hvor konger og bisper så munkene som en åndelig hær. Det ses i kirker som Fjenneslev og Bjernede, hvor stormændene markerede deres rolle som kirkens stiftere.

Senere blev klosterlivet mere åbent for almindelige mennesker. Sorø fik ti ladegårde, hvor lægbrødre – ofte fra landet – arbejdede og skabte kontakt til omgivelserne. Således udviklede Sorø sig fra et aristokratisk til også at være et bredere åndeligt centrum.