VEDTÆGTER FOR
ALSTED- FJENNESLEV LOKALFORENING


§ 1 - Navn:
Foreningens navn er Alsted-Fjenneslev Lokalforening.


§ 2 – Dækningsområde:
Foreningen dækker Alsted og Fjenneslev Lokalområder.


§ 3 - Formål:
Alsted-Fjenneslev Lokalforening arbejder for et fremme lokalområdets interesser.
Er lokalbefolkningens officielle talerør overfor offentlige myndigheder.

Alsted-Fjenneslev Lokalforening er ikke partipolitisk.


§ 4 – Medlemsforhold:
Som medlem kan optages enhver fastboende, myndig person i området eller person med tilknytning til området, der tilslutter sig Lokalforeningens formål.
Medlemskabet er personligt.


§ 5 – Bestyrelsen:
Lokalforeningens daglige ledelse og højeste myndighed mellem to generalforsamlinger er bestyrelsen som består af 7 medlemmer, som vælges på generalforsamlingen for 2 år.
Formanden lige år. + 3 medlemmer lige år.  3 medlemmer ulige år.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer, sekretær.


§ 6 – Tegningsret:
Lokalforeningen tegnes af formanden i forening med 1 medlem af bestyrelsen.
I tilfælde af formandens fravær tegnes lokalforeningen af næstformanden i forening med 1 medlem af bestyrelsen.


§ 7 – Generalforsamling:
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Generalforsamling afholdes hvert år i marts måned og indkaldes med mindst 14 dages varsel i dagspressen.

Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde:

Valg af dirigent og stemmetællere.
Aflæggelse og godkendelse af beretning.
Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
Fastsættelse af årskontingent.
Indkomne forslag.
Valg af bestyrelse:
Valg af formand (lige år)
Valg af 3 (lige år) henholdsvis 3 (ulige år) medlemmer til bestyrelsen.
Valg af 2 suppleanter.
Valg af 1 revisorer.
Valg af 1 revisorsuppleant.
Eventuelt.



§ 8 - Ekstraordinær generalforsamling:
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes hvis bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst ¼ af foreningens medlemmer stiller skriftligt krav herom med forslag til dagsorden.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter at kravet er modtaget. Og skal indvarsles i lighed med en ordinær generalforsamling.


§ 9 – Opløsning:
Foreningen kan opløses, såfremt forslag herom vedtages på en ekstraordinær generalforsamling. På denne træffes samtidig beslutning om anvendelse af foreningens midler, som skal anvendes til gavn for Alsted-Fjenneslev Lokalområde.
 

Således vedtaget på generalforsamlingen den 31. marts 2014.



            Formand:            



 

©2020 by Alsted-Fjenneslev Lokalforening. Proudly created with Wix.com